På denne hjemmeside finder du musik skrevet at mig, Mikael Dich. Du vil også kunne finde covers sunget og spillet af mig med hjælp fra diverse musikere. Tekster, noder og becifringer vil nok komme til senere. To af mine numre: "Hva' nu hvis" og "Vesterled" er nu udgivet som en (virtuel) single på Gateway Music. Release date var den 8. maj 2018. Jeg har i skrivende stund lavet fem indspilninger af egne tekster og tre styks covers. Du kan høre de otte indspilninger ved at klikke på dem i den turkis farvede afspiller herunder. Egen musik er mærket med "EM", covers med "CO".

🙂 Mikael Dich, maj 2018

Det stod ikke skrevet i stjernerne at børn og voksne på Skovgårdsvej 13 i Nordjylland ville kaste sig ud i at spille musik - og da slet ikke at nogen ville forsøge sig som komponist og tekstforfatter! I mange år var det kun min søn der dyrkede musikken. Han har igennem årene underholdt med klaverspil, mens vi andre mest brugte tid på vores heste.

For cirka seks år siden  blev jeg opfordret til at købe en guitar og genoptage mine musiske udfoldelser. Disse var ellers blevet lagt eftertrykkeligt på hylde ca. 35 år tidligere da jeg var 13 år gammel. Sjov nok kunne jeg stadig huske at gribe akkorderne C, G og A7 og så er man jo igang. For at komme frem over banen måtte der dog undervisning til. Efter utallige time hos den konsevatorieuddannet guitarist: Rasmus Hald, blev guitarspille udholdeligt at høre på.

En dag begyndte jeg at synge lidt mens jeg spillede. Nogen havde glemt at fortælle mig, at min sang ikke kun lød som kattejammer og at jeg nok kunne komme videre af den vej, hvis jeg fik noget undervisning. Enetimer i sang havde også her sin virkning og jeg begyndte at underholde familie og venner.

Forsynet med pen og papir begyndte jeg så at komponere sangtekster og sætte melodier til. Første sang blev en protestsang: "Du lille Tårn". Den er skrevet i protest mod de prøveboringer efter skifergas som det Franske firma Total foretog i Dybvad i Nordjylland. I Rasmus hjemmestudie indspillede vi i sangen i juni 2015. At synge mens den røde knap blinker havde jeg aldrig prøvet før, men ved at tage et vers af gangen gik det til sidst - vi var vist oppe på take 45 for nogen vers... Du kan selv høre resultatet, klik på sang nummer 7 i playeren. Ja, ja, ikke alle toner bliver ramt lige rent! Senere kom andre hjemmeskrevne sange til: "Vesterled", "Håber du blev Glad", "Hva' nu hvis" og senest "Officeren og de Andre". Navnlig "Hva' nu hvis" og Vesterled" har fået positive kommentarer med på vejen.

Sangene manglede på Spotify synes nogen af vennerne at mene og jeg afsøgte muligehederne for at få udgivet. Gennem musikmiljøet i Aalborg blev jeg peget i retning af pladeselskabet Gateway Music, som ejes af Dansk Musiker Forbund (DMF). Her er jeg blevet meget venlig og kompetent betjent og i foråret 2018 blev der skevet en kontrakt på udgivelse af "Hva' nu hvis" og Vesterled". Disse kommer ud i maj 2018 og det skulle herefter være muligt at finde Mikael Dich på Spotify og andre musiktjenester.

Musikvideoer er der brug for og der er blevet arbejdet hårdt på en musik-tegnefilm-video til "Hva' nu hvis"! Den er endelig blevet færdig og du kan se resultatet herunder.

Der kan fortællet mange sjove historier om musik, sang og musikproduktion og måske bliver en del af disse historier nedskrevet og indsat på hjemmeside. Indtil videre må jeg og alle andre leve med, at der ikke er så meget content på den endnu.

🙂 Mikael, maj 2018